Forældre gør deres forældreskab som de gør!

Og Jeg vil jo mene alle menneskebørn, er udsat for eget løgn og manipulation fra de bliver født..

Dermed forstår jeg det sådan, at for at kunne komme nærmere socialiteten / famile, og pårørende.

Er baby – barn – unge menneske – mennesket… nødsaget til at manipulere og lægge låg på følelser og kognitiv omstrukturere dagens aktiviteter således at omgivende krav kan imødegåes..

Denne selvfølgelige tilgang til at omformere mennesket med sig selv i subjektivt centrum, til et individ der må tilsidesætte og bøje sig væk fra indre instinkter… Denne tese eller dette perspektiv, giver anledning til at forstå mennesket og samfundet på en måde, hvor produktet \ mennesket med stor empatisk kraft sygeliggøres fra døden frem til livets start.. Og her menes alle mennesker..

Ud fra denne kyniske tese spire på trods her af, voldsomt positive tanker.. og kun anledning til uendeligt meget håb…

Det positive og det vigtige håb, blotter sig, ved at holde fast i perspektivet.. Fastholdelse trods udfordringen ved samme, åbner for muligheden for, igen at konstatere at fysikken og psyken og menneskehjernen tilsammen kaldet mennesket, igennem alle tider, statistisk har overpræsteret urimeligt meget bedre end nogen filosof eller terapeut eller psykolog eller sociolog eller anden forstandig menneske kender har kunnet begribe ( i hvertfald har jeg ikke hørt om det, fra andre end mig selv ).

Hvor blev logikken af ???? Logikken genfindes ved at tænke på tesen som udgangspunkt for at alle mennesker opvækstes dysfunktionelt i en dysfunktionel sammenhæng i et dysfunktionelt samfund i en dysfunktionel verden…

Når vi på denne baggrund, ikke alle er samfunds terrorister, og vi ikke alle er vandaler og kannibaler.. Og så (samfundet) psykologer og psykiatere terapeuter kun kan finde frem til, der er nogen “få” der har en traumatisk barndom, og det altså “kun” er “nogen få” der diagnostiseres.. Må logikken være: vi har klaret den længe uden at miste os selv helt, og vi skal derfor fortsætte, og sammen se frem til fælles bevidsthed…

Og som den kemisk afhænge alkoholiker, skal det hele altså blive meget værre, før vi kan komme frem til:

Vi ikke kan klare det alene.

Og vi har brug for ærlighed. Og hinandens hjælp, til ikke at tage hensyn, men derimod at give hensyn og give forståelse..